Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Oure Børnehus

Oure Børnehus er et af 6 børnehuse i Dagtilbuddet Østerdalen.

Vi er et integreret børnehus med 3 børnehavegrupper, Krokodillen, Løven og Giraffen og 1 vuggestuegruppe Aben. Vi arbejder meget integreret, så derfor kender alle voksne og børn hinanden. Vi er beliggende på Hammesbrovej i Oure, hvor vi har gode rammer med masser af plads både ude og inde.
Vi har mulighed for at bruge vores hus således, at der er mange små hjørner, hvor børnene kan sidde med forskellige aktiviteter, hvilket vi oplever giver et lavt støjniveau.
Leg 1Vores stuer indbyder hver især til forskellige aktiviteter, og på den måde ved børnene, hvor de skal søge hen i forhold til, hvilken leg de ønsker at lege. Vi bruger vores lokalmiljø meget.
Østerdalen har en bus tilknyttet, som børnehusene kan benytte på skift, hvis der ikke er mulighed for offentlig transport. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med dagplejen og distriktsskolerne. Efter efterårsferien mødes skolegruppen hver mandag med skolegruppen fra Skårup, og til foråret følger en voksen fra børnehaven med børnehavebørnene på Skårup skole i starten. 

 

I Oure vægter vi højt at skabe en hverdag, hvor trivsel, glæde og høj faglighed er i højsædet. Vi arbejder styrkebaseret, og vi tror altid på det gode i hinanden – børn som voksne. Relationer har en stor plads i vores børnehus og vi arbejder målrettet med, at alle børn udvikler gode legerelationer samt har gode og stærke relationer til de voksne i huset. I kraft af de gode relationer har vi et stærkt fællesskab, og vi ser forskelligheder som en styrke og er nysgerrige på hinanden. Vi har en kultur i huset, hvor vi vil hinanden, passer på hinanden og hjælper hinanden. Vi går meget op i at være gode kammerater og arbejder bevidst og målrettet med dette.
Leg 2Nærhed er et nøgleord for os, og de voksne har stor opmærksomhed på, at nå omkring alle børn hver dag.
Hver fredag har vi cittaslow dag, hvor hele huset løber fredagsløb, synger fællessang og ønsker hinanden en god weekend. Denne dag dyrker vi det store fællesskab og markerer, at det nu bliver weekend. Vi er certificeret Grønne Spirer og har flere gange om året emneuger, der tager udgangspunkt i naturen, og har generelt året rundt et stort fokus på naturen omkring os.

I huset er vi ca. 35 børnehavebørn og 10 vuggestuebørn. Vi er fast 5 voksne i børnehaven, 3 i vuggestuen og 1 pædagogisk teamleder med børnetimer begge steder. 

Dagsstruktur:
Børnehuset åbner hver dag kl. 6.30, hvor der bliver serveret morgenmad indtil kl. 7. Barnet bliver taget imod af en voksen, som hjælper barnet igang med dagen.
Om formiddagen leger vi inde eller ude indtil kl. 9 hvor børnehaven samles og får pulsen op i fællesskab og vuggestuen spiser formiddagsfrugt.
Derefter går vi ud i mindre grupper. Vi har hver dag læringsgrupper som bliver dannet på tværs af stuerne og som altid tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og/eller ressourcer.
Kl. 11 er der samling og derefter spises den medbragte madpakke i mindre grupper på stuen med en nærværende voksen. Herefter puttes vuggestuebørnene. Kl. 12 holder børnehaven Siesta, hvor børnene hviler sig. Der lyttes til forskellig slags musik eller historier. Efter en halv time går de børn der ikke sover ud på legepladsen. Kl. 14 spises der eftermiddagsmad.